Gode råd til at reparere dit trægulv

0
Shares
Tips og tricks,

Gode råd til at reparere dit trægulv

Gode råd til at reparere dit trægulv

Trægulve bliver udsat for lidt af hvert, hvilket resulterer i slid og skader. Tørt vejr med lav luftfugtighed skaber heldigvis de helt perfekte forhold til at pleje og reparere dine trægulve. Læs med her for at få tips og tricks.

Udjævn sprækker

Når vejret er tørt, er luften i din bolig det også. Det betyder, at dine trægulve vil trække sig sammen, og mellemrummene mellem plankerne vil dermed være større end normalt. Det er en rigtig god idé at udjævne revner og udfylde mellemrummene, når de er på deres største. På den måde sikrer du nemlig, at mellemrummene ikke pludselig bliver endnu større, efter du har udfyldt dem. Det giver det bedste resultat, så du undgår, at dine trægulve hurtigt begynder at knirke igen. Du skal sørge for at bruge en fugemasse i et elastisk materiale som for eksempel gummi, så du er sikker på, at der er plads til, at træet udvider sig. 

Fiks ridser og skrammer

Trægulve bliver udsat for meget slid, hvilket skyldes alt fra møbler, der flyttes rundt i rummet til bestik, der bliver tabt på gulvet. Overfladiske ridser og mærker i dit trægulv kan nemt repareres. Hvis trægulvet er lakeret, skal der ikke andet til end en let rengøring af området, hvor skaden er synlig og en efterfølgende lakering. Du kan finde olielak, der egner sig særligt til den træsort, dit gulv er fremstillet i. En anden mulighed er at anvende voks, som du smelter og bruger til at reparere skaden. Du får det bedste resultat, hvis du finder en voks, der har samme nuance som dit trægulv. Helt små skader kan fikses ved at bruge en farvetus til at reparere ridsen og efterfølgende lakere overfladen, så området går i ét med resten af trægulvet. Ved større og dybere skader i parketgulve kan det være nødvendigt at skifte den enkelte stav ud og slibe det øverste lag af den.

Gode råd til at reparere dit trægulv
5 (100%) 2 stemmer
0