Et nyt tag er en stor beslutning, både set i forhold til økonomien, men også valg af tagtype. Derudover så kan det være en fordel at vælge et tag, der passer til husets udseende, men også en tagtype der kan forhøje husets værdi, hvis du engang skal sælge det. Derudover så bør det være et tag, der passer til husets konstruktion.
De forskellige tagtyper til diverse hustyper
Parcelhuse
Mange
parcelhuse er blevet bygget omkring 1960’erne og 1970’erne, hvilket var en periode,
hvor eternit tagplader var den tagtype, der oftest blev brugt. Det er en
tagtype, der består af fibercement plader, og når taget er slidt, kan du vælge
at lægge nogle nye. Du kan dog også vælge at udskifte taget til tagpap eller
tag i stål.
Herskabs bolig
Dette kan også kaldes for en liebhaver villa, og i mange tilfælde er deres tag
beklædt med sort glaseret tegltag. Generelt så er det især tegltag, der kan
benyttes til denne hustype. Der findes flere forskellige farver tegltag, såsom
rød, så det giver dig muligheder set i forhold husets udseende.
Murermestervilla
Dette er en bolig, der er kendetegnet ved at være bygget i mursten, og her er
det også tegltag, der er meget populært. Dette er en meget traditionel tagtype
for denne slags hus, men der er flere muligheder. Da huset har en god solid
tagkonstruktion, så kan du vælge et tag i materialer, såsom beton eller
naturskifer, men du kan også vælge noget der er lettere.
Bungalowen
En bungalow
er kendetegnet ved at have en lav taghældning, og taget kan være lavet af
billige materialer. Derudover så er det også en hustype, der har en let
tagkonstruktion, hvilket begrænser dine muligheder set i forhold til tagtyper.
Når konstruktionen er let, så kan du ikke benytte tunge tagmaterialer, såsom
tegl og beton, i stedet bør du benytte de lettere materialer, såsom eternit og
stål.
Overvej energien når du skifter tag
Når du fjerner det gamle tag, så kan du benytte lejligheden til at undersøge, om din tagkonstruktion lever op til isoleringskravene. Det kan selvfølgelig betyde en yderligere udgift, men du kan også på længere sigt spare penge på dine energiregninger. Det er især varmeregningen, som du kan spare penge på, da varmen stiger op af, og hvis du har isoleret godt, så har varmen sværere ved at slippe ud.