Powerbank test

0
Shares
Diverse,

Powerbank test

I dag er det næsten umuligt ikke at eje en powerbank. Vi har så mange elektriske produkter på os, der hele tiden kræver strøm, hvorfor en powerbank er et nødvendigt værktøj til en travl hverdag. 

GOTRAVEL Powerbank

249,95 kr.

Det første produkt, vi har her i testen, er en GOTRAVEL fra Matas. Denne smarte og iøjnefaldende powerbank er til dig, der bare leder efter en powerbank, du kan have i lommen, uden at den generer dig i det lange løb. Ofte er powerbanks store og ikke særlige håndterbare, hvilket selvfølgelig kun bliver mere fremtrædende jo mere plads, de har. 

Derfor er GOTRAVEL også et nævn værd, da dens lille størrelse er perfekt til lommen. Den fungerer overraskende godt, hvis du skal en tur på gågaden eller ud på en længere køretur. Powerbanken har 4000 mAh, hvilket ligger i den lave ende i forhold til de andre powerbanks i testen. Derfor er styrken hos denne powerbank også, at den har en størrelse, der gør den meget medgørlig. 

Hvad er en powerbank? 

Før vi kommer alt for godt i gang, kan det være en god ide at beskrive mere om, hvad en powerbank rent faktisk er. En powerbank er et stykke udstyr, der tillader dig at oplade dit udstyr på farten. De varierer på størrelse og design, hvilket betyder at du kan finde et utal af forskellige powerbanks. Uanset hvad det er du leder efter, så findes der nok en powerbank til dig. 

Powerbank adskiller sig især på mAh, hvilket er størrelsen på den mængde strøm, som de kan indeholde. Typisk finder du powerbanks fra 4000 mAh helt op til 30000 mAh. MAh står for milli-Ampere-hour, og betyder ganske kort, hvor mange gange powerbanken kan lade din smartphone eller tablet op, før den går død for strøm. 

Fordelene ved små powerbanks 

Powerbanks har derfor også forskellige fordele og ulemper. Typisk bliver de større, jo mere mAh de har. Det giver selvfølgelig også god mening, da en større powerbank selvfølgelig har plads til at indeholde mere strøm, præcis sådan som en større spand kan indeholde mere. De klare fordele ved de mindre powerbanks er derfor, at du kan have dem i bukselommen eller jakkelommen, uden at de irriterer dig. 

Det kan være rigtig behjælpeligt, hvis det, du bruger en powerbank til, er strøm i løbet af dagen. På den måde kan du lade telefonen op, når du skal bruge det, og derefter lade powerbanken op, når du kommer hjem. 

Lille og handy 

Med GOTRAVEL får du en lille og handy powerbank, der passer godt til dit daglige strømforbrug. Den er formentlig for lille til at tage med på ferien eller til festival, men den kan stadig det, den skal i løbet af dagen. GOTRAVELs fordele: 

  • Lille og kompakt 
  • Strøm til hele dagen 
  • Passer godt i lommen 
  • Iøjnefaldende design 

Med GOTRAVEL får du en powerbank til hverdagen, der kan lade din telefon op 1-2 gange, alt efter hvilken telefon du har. GOTRAVEL fås for 249,95,-. 

BASEUS Powerbank Parallel PD

Det kan være rart at have en powerbank, der holder strøm i lang tid. Fordelen er selvfølgelig, at du kan bruge den til mere, end du kan, hvis powerbanken kun kan holde til en enkelt opladning. Derfor kan det også være en god ide at investere i BASEUS powerbank. Powerbanken her har masser af plads til strøm, samtidig med et holdbart design, der bestemt giver den status som en god powerbank til mange forskellige formål. 

Du får et flot hvidt ydre, med en gylden finish i toppen. Designet er derfor god til dig, der ikke bare ønsker dig hvilken som helst powerbank. BASEUS Powerbank kan hurtigt bruges i mange henseender, uden at du skal være ked af at have den liggende fremme på bordet. Med to 2.1 amp porte er du også sikret, at strømmen flyder sikkert og hurtigt til den enhed, du ønsker at oplade. 

Powerbanken til din iPhone 

Mange har i dag iPhone telefoner. Hvis du har haft din iPhone længe, så har du nok oplevet, at batteriet falder af på sine sene dage. Det kan simpelthen ikke holde strøm så længe, som det engang kunne. Det er helt naturligt for telefoner i den størrelse, at batteriet begynder at miste strømmen hurtigere, når telefonen har været brugt længe. Derfor kan det selvfølgelig også være nødvendigt med en powerbank. 

BASEUS Powerbank kan være muligheden, der giver din iPhone et længere liv. Powerbanken her er dog også ideel til din iPhone af andre grunde. Designet matcher nemlig rigtig godt, især hvis din iPhone er i hvid, hvilket de fleste er. Powerbanken er også i hvid, med den gyldne top, og den bliver derfor et flot match til din stilrene iPhone – uanset hvilken model du har. Det er selvfølgelig en detalje. Men hvis du ønsker en powerbank, som du bliver glad for, så er det bestemt vigtigt valg. Du skal derfor overveje designkvaliteterne. 

Til dine behov 

BASEUS Powerbank er en powerbank, der med garanti kan leve op til dine behov. Den ligger i middelklassen er strømindhold, hvorfor prisen også afspejler, at powerbanken har et fedt design. Fordelen er selvfølgelig også, at powerbanken har to porte, hvilket gør at du kan lade to enheder på en gang. Det kan være brugbart, hvis du har en ven eller veninde, der ligeledes mangler lidt strøm til deres iPhone. Powerbanken har en god størrelse til lommen, den er dog lidt stor, hvorfor det muligvis kan blive træls i længden. Især også, hvis du ønsker plads til din telefon. BASEUS’ fordele: 

  • Flot, elegant design 
  • Masser af plads 
  • Gylden finish 
  • God størrelse 

BASEUS Powerbank kan købes for 299,-. Denne pris ligger i midten af, hvad du kan finde powerbanks til. Her i testen har den været et nævneværdigt valg, fordi designet bestemt går godt til mange telefoner, samtidig med at du får masser af strøm. 

Festivalkits Powerkit Powerbank

De tidligere nævnte powerbanks var måske ikke de ideelle, hvis du ledte efter powerbanks, du kunne tage med på festival. Den første, fordi den var for lille og nummer to, fordi designet ikke gjorde det oplagt – du skulle jo nødigt miste den. Derfor er vi nu kommet til en powerbank, der er perfekt til festivalen. Powerkit fra Festivalkits er powerbanken til dig, der skal have strøm til hele festivalen uden at være bange for at miste din powerbank. 

Med denne powerbank for du et neutralt ydre, der ikke viser noget om powerbankens indre. Men det indre er virkelig værd at nævne. Med hele 30000 mAh får du en powerbank, der giver dig rigtig mange opladninger, uanset hvilken enhed du ønsker at oplade. Du får et fint display, der viser hvor meget tilbageværende strøm, der er på powerbanken. Dette er bestemt også en fed egenskab, der kan give et meget bedre overblik over, hvornår powerbanken skal oplades – især fordi displayet viser procenter fra 100 til 0. 

Holdbar og robust 

Her får du også en powerbank, der er enormt holdbar og robust. Den er lavet i plastik, hvorfor den let kan tage slagene, når du kaster tasken fra skulder til skulder. Det gør, at powerbanken kan bruges til meget mere end bare festivaler. Det kan være, at du skal på træningslejr med håndboldklubben eller på overlevelsestur med familien. Uanset hvad, du har tiltænkt denne powerbank til, skal den nok kunne holde til det. 

Derfor er den også værd at nævne, da den lige præcis kan være den powerbank, der kan være dit arbejdsværktøj. Powerbanken her kan nemlig bruges til dig, der bare skal have en powerbank, der virker. Den holder til arbejdet, skolen eller festerne, og du kan derfor få masser af opladningerne ud af dette stykke udstyr. Det er helt sikkert noget, der er værd at nævne, hver eneste vi snakker teknologi. Med denne powerbank er du sikker på, at du ikke tilfældigvis kommer til at ødelægge den. 

Mange fordele til god pris

En af de største fordele ved Powerkit powerbanken er, at prisen er enormt god. Du får denne robuste powerbank til kun 249,-. Dermed får du alle de holdbare fordele til en god pris. Desuden får du også to forskellige opladnings-indgange, hvilken kan være brugbart, når du skal bruge powerbanken over mange dage. Du får både en indgang med 1A og en indgang med 2A. 1A er en langsom opladning, der til gengæld sikrer, at så lidt strøm som muligt bliver spildt. 2A er derimod hurtig, men du risikerer, at der er en del strøm, der går tabt. Powerkits fordele: 

  • Masser af plads 
  • God pris 
  • Flere indgange 
  • Robust og holdbar 

Her har du en powerbank, der er god til den slags brug, der foregår over flere dage. Den er ikke designet til dig, der ønsker en designperle, men der er i stedet fokuseret på holdbarhed. Derfor kan den virke lidt klodset, hvis du har tænkt dig at bruge den til hverdag. Der er dog ingen tvivl om, at denne powerbank er et godt tilbud. 

CHARGEit Powerbank

Hvis du leder efter en såkaldt designperle, så har vores test selvfølgelig også et bud. Typisk er powerbanks noget, der er lidt klodset og ikke så elegant, fordi det bare skal kunne ligge i tasken. Powerbanken kommer derfor kun til syne, når du tager den op for at sætte din telefon i den. Hvis det ikke er lige det, du leder efter, så er CHARGEit Powerbank garanteret en mulighed for dig – her får du både design og praktiske egenskaber. 

Med CHARGEit får du en powerbank, hvor intet er efterladt til tilfældighederne. Powerbanken er lavet som en lille platform, og den har derfor fået runde kanter i et aluminiums design. Øverst har den et blødt ydre lavet af stof, der bestemt giver denne powerbank en anden følelse end den, du traditionelt får ved powerbanks. Her har du en powerbank, hvor designet har lige så stor betydning som egenskaberne, hvorfor den er perfekt til dig, der ikke vil nøjes. 

Bedste powerbank når det gælder design

Det unikke design, som CHARGEit har, er bestemt heller ikke noget, der er gået under radaren. Denne specielle powerbank har vundet Red Dot Design Award i 2019, der i dag ses som en af de mest eftertragtede garanti for et unikt og fremtidssikret design-produkt. Derfor får du også en et produkt, der bestemt kan imponere venner og bekendte. 

Denne powerbank fås i fem forskellige farver. Det er selvfølgelig næsten et krav for så veldesignet et produkt, fordi du skal være i stand til at vælge netop den version, som du bedst kan lide. CHARGEit integrerer derfor designkvalitet med personlige præferencer, hvilket nærmest er opskriften på en powerbank, som du kommer til at elske. 

Hvis design og funktionalitet er noget, der står højt på din liste, når du køber powerbanks, så skal du formentlig kigge lidt mere på CHARGEit Powerbank. Den kan nemlig fungere som et helt unikt værktøj til din hverdag. Samtidig kommer du aldrig til at fortryde, at du glemte din powerbank på spisebordet – den kommer kun til at tiltrække nysgerrige øjne, der vil vide mere om produktet. 

Klar til fremtiden 

Med CHARGEit får du ikke kun revolutionerende design. Du får også egenskaber. Egenskaber, der bestemt også kan klassificeres som revolutionerende. Med CHARGEit får du trådløs opladning, sådan at du bare kan lægge din telefonen på X’et på toppen og derefter holde øje med den blå lampe. Når den lyser, så kommer der strøm til din telefon. CHARGEits fordele er: 

  • Revolutionerende design 
  • Stilren 
  • Trådløs opladning med mulighed for kabel 
  • Passer ind til hverdagen 

CHARGEit kan købes for 599,-, hvilket er klart den dyreste powerbank i testen. Den kan dog også meget, og skal derfor mere ses i lyset som et værktøj til hverdagen. Den har dog kun 6000 mAh, hvilket kan være i den lave ende, når vi snakker en så dyr powerbank. Tanken er dog, at du kan bruge den, når du sidder ved kontoret eller skal til frisøren. Derfor har den rigeligt kraft til en lang hverdag. 

PowerAdd Apollo 2 Powerbank

Som vi vidst har vist, så er alle powerbanks ikke tiltænkt til at have det hele i designet. Enkelte powerbanks er mere fokuseret på at være et stykke værktøj, som du kan bruge, hvis du mangler strøm i løbet af hverdagen eller på andre tidspunkter. Derfor er der ikke så meget fokus på design, men i stedet fokus på kapabiliteter og funktioner. Dette er især sandt med den næste powerbank; PowerAdds Apollo 2. 

Apollo 2 har mange funktioner, der er værd at nævne, og som vi kommer til om lidt, men vigtigst af alt, så har den muligheden for at oplade via solceller. Dette er en unik egenskab, og den kommer desuden med et ydre, der er nærmest lavet til at have i arbejdsbukserne. Med andre ord er denne powerbank enormt robust. Den har masser af egenskaber, og du får derfor en powerbank, der i højere grad skal ses som et stykke værktøj til værktøjskassen.

Hårdfør powerbank med solceller 

Det helt unikke ved Apollo 2 er selvfølgelig, at den kan oplade via solceller. Det er bestemt ikke alle powerbanks, der har denne mulighed. Dette har et væld af funktioner, der kan være gode i nødsituationer. Hvis du er typen, der vandrer meget, eller måske tager du meget på camping- og telttur, så er en powerbank med solceller guldværd. Solcellerne kan hjælpe dig med at oplade dine enheder. Derfor kan du få strøm på telefonen, hvis uheldet er ude – det kan være med til at redde livet, når de værste situationer opstår.

Powerbanken har en lille krog, der gør den oplagt til at hænge på tasken, når du eksempelvis er ude at vandre. På den måde kan den opsamle solens stråler. Du kan med sikkerhed fortsætte vandreturen, fordi du ved, at når du tager dig et tiltrængt hvil, er der strøm på powerbanken. Apollo V2 har et vandtæt ydre, der sikrer, at regnen ikke ødelægger solcellerne. Samtidig er powerbanken stødtæt, hvorfor du ikke skal være bange for, at den falder af krogen, når du er ude på tur. 

Holdbarhed til udendørsmennesket 

Apollo V2 er perfekt til dig, der lever et udendørsliv. Uanset om du er til gåture i skoven, de store vandreture eller bare til en enkelt overnatning i telt, så kan denne powerbank være med til at give dig strøm hele vejen igennem. Den har også den gode funktion, at du finder to LED-lamper i siden, der kan fungere som lommelygte. De er selvfølgelig også designet til at kunne afgive SOS signaler. Apollo V2s fordele er: 

  • Robust 
  • Solceller giver mange muligheder 
  • Perfekt til udendørsmennesket 
  • Indbygget lommelygte 

Alle disse funktioner får du for 249,-, hvilket må sige at være en glimrende pris for dette værktøj. Især er de 12000 mAh pengene værd, da de vil være i stand til at lade din telefon op til 5-6 gange, alt efter telefonens størrelse og batteri. Powerbanken er derfor til dig, der leder efter en powerbank, der ikke går i stykker af at blive brugt i hårdført terræn. Med denne powerbank er du klar til ødemarken. 

Vooni Power Stone Powerbank

Hvis du er til mellem tingen mellem et flot design og brugbare funktioner, så har vi gemt denne powerbank til dig. Vores test er nu kommet til en af hverdagens helte, der bestemt kan være nyttig til dig, der bare leder efter en powerbank uden for meget bøvl. Samtidig har denne powerbank en pris, der bestemt er overkommelig, hvilket kan være værd at holde øje med, hvis du er typen, der ikke altid beholder sin powerbank i lommen. 

Vooni Power Stone Powerbank er en powerbank, der passer perfekt til dig, der bare mangler en måde at forlænge batteri-levetiden på din telefon. Denne powerbank er et glat og rart design, der gør den god at have i lommen, men har samtidig plads til 1-2 opladninger. Derfor fungerer den godt til typen, hvis telefon ikke længere lever, som den gjorde i gamle dage, og derfor har brug for en indsprøjtning i løbet af dagen. 

Til hverdagens forbrugere 

Når det gælder powerbanks, så kan det være svært at holde styr på de mange forskellige. Ligeledes er det svært at vide, hvor stor din powerbank skal være, eller hvilket design du skal vælge. Derfor kan det være nødvendigt med en powerbank, der kan lidt af det hele, før du går hen og udvælger din udkårne. Power Stone er en powerbank, der kan, hvad den skal. Du får opladning og design til billige penge. 

Derfor fungerer powerbanken også godt som en slags test-powerbank til dig og dine præferencer. Det kan være, at du hellere vil gå på kompromis med mAh for at få et fedt design. Det kan også være, at du er fuldstændig ligeglad med, hvordan din powerbank ser ud, så længe den kan spytte massive mængder strøm ud. Alt dette finder du nemmest ud af ved at prøve dig frem. Power Stone kan hjælpe dig med dette, uden at det skal koste dig kassen. 

Lommestenen 

Power Stone har et design, der mest af alt ligner det, som den hedder nemlig en sten. Det glatte ydre giver en elegant powerbank, der med garanti kan passe i lommen. Derfor er den også god til dig, der ikke stiller for mange krav. Du får måske ikke de flotteste og vildeste egenskaber, men du får en powerbank, som du ikke bliver træt af at have i lommen. Det skal du bestemt ikke undervurdere. Fordelene ved Power Stone er: 

  • Flot, rart design 
  • God til hverdagen 
  • Passer godt til lommen 

Vooni Power Stone kan købes for 159,-, hvilket er en god pris for en powerbank til hverdagen. Hvor den lille Power Stone har 5200 mAh, kan du også få fat i den større model, der har 10400 mAh – altså dobbelt så meget. Desuden har denne to porte, sådan at du kan oplade to enheder på samme tid. Den store model kan købes for 279,-. Det er selvfølgelig lidt en anden pris. Vi anbefaler derfor, at du først gør dine forventninger til en power bank klar, hvilket den lille model kan hjælpe med, før du går ud og investerer i de dyre modeller.

GreyLime Power Stone

Nu er vi kommet til en powerbank, der formentlig har givet designet videre til Vooni Power Stone, som vi lige har gennemgået. GreyLime Power Stone er en formidabel powerbank, der, ligesom Vooni Power Stone, har et design, der passer perfekt til lommen. Med GreyLime Power Stone får du bare lidt ekstra fordele, der kan give dig lidt tiltrængt forkælelse, hvis du mangler veldesignede teknologiske produkter i hverdagen.

Denne Power Stone har et fedt design, der ikke kun føles som en sten, men som der direkte ligner en sten. Dens overfalde er ru og sandfarvet, hvilket til sammen med vægten giver en følelse af at holde en sten. Det er en fed detalje. Indtil videre er det bedste resultat udført af GreyLime, hvorfor dette også må anses som den originale sten-powerbank. Du får masser af fede funktioner, samlet i et fedt design. Derfor kunne denne powerbank godt være løsningen til dig. 

En powerbank til computere 

Denne powerbank har 10400 mAh. Det er derfor ikke testens højeste niveau. Dette er der dog også en grund til. Som vi tidligere har beskrevet, så mister du ofte en hel del design, hvis du ønsker en større powerbank. Det er simpelthen fordi, at powerbanken bliver sværere at designe på en fed måde, jo større den bliver. Power Stone er derfor et kompromis mellem masser af plads til strøm, samlet i et velkomponeret design. 

Selvom den ikke er den største powerbank, så kan den stadig godt bruges til computeren. Når du skal bruge en powerbank til en compuer, så er det dog bare nødvendigt, at du også investerer i det rigtige stik. Dette er fordi en powerbank oftest kun har én ’udgang’, der typisk er formet som et USB-stik. Hvis du vil have strøm ud fra denne udgang og ind til computeren, så kræver det, at dit stik har USB i den ene ende, og at den anden ende er formet til at passe i computeren. Det er ikke altid, at det er muligt at finde dette. 

Design, funktion og en god pris 

Med denne powerbank får du et stykke udstyr, hvor design, pris og funktion er kommet sammen i en flot blanding. Uanset hvad du leder efter i en powerbank, så kan Power Stone levere noget af det. Du får to udgange til opladning, sådan at du kan lade både telefonen og høretelefonerne på en og samme tid. Fordelene ved Power Stone er: 

  • Lækkert design 
  • God plads til strøm 
  • Flere udgange 

Når Power Stone tager sidste plads i vores test af powerbanks, så er det ikke helt tilfældigt. Designet og funktioner er én ting, men noget andet er prisen. Du kan få denne powerbank til 299,-. Dette er en exceptionel god pris for en powerbank, hvor design er blevet fokuseret så meget som her. Typisk ser vi, at der enten vælges mellem en stor mængde strøm eller et flot design. Dette gør sig dog ikke gældende, når vi snakker GreyLime Power Stone. Derfor er den uden tvivl værd at nævne. 

Opsummerende 

Vores test har gennemgået flere forskellige powerbanks. En af de ting, der virkelig er specielt, når det kommer til powerbanks, er, hvordan du nærmest kan finde en, der passer specifikt til dig. Der er enormt mange på markedet. De varierer alle sammen på punkter, såsom design, funktioner og form, hvorfor der er bred mulighed for at lede efter den helt unikke til dig. Uanset hvad du er på udkig efter, så er det vigtigt, at du især holder øje med enkelte ting: 

  • Mængden af strøm 
  • Holdbarheden 
  • Hvordan passer designet dig?

Mængden af strøm er altid vigtig, fordi det bestemmer, hvor meget du kan bruge din powerbank. Hvis du kun skal bruge den i løbet af dagen, så er et lavt antal af mAh fint. Hvis det er til festival eller ferie, så skal du bruge et højt antal. Ligeledes skal du holde øje med, om powerbanken kan holde til det, du ønsker at bruge den til. Sidst skal du være sikker på, at designet passer dig. Du kan godt risikere at købe en powerbank, der er for lille eller for stor – dine præferencer er derfor vigtige, når du vælger powerbank. 

Powerbank test
Bedøm denne artikel
0