Tyverialarm test

0
Shares
Diverse,

Tyverialarm test

Indbrud i private hjem er ikke til at spørge med og er for mange mennesker en ubehagelig oplevelse. En tyverialarm kan hjælpe dig med at føle dig mere tryg både i hverdagen og på ferie.

Blaupunkt Q3200 Alarmpakke

3.495 kr.

Blaupunkt Q3200 alarmpakken er den første tyverialarm i denne test, og det er også den dyreste. Tyverialarmen koster nemlig kr. 3.495, men den kommer i et lækkert, moderne design. Det betyder, at den lille sorte alarm ikke fylder meget på væggen. Derudover kan den nemt betjenes ved hjælp af den medfølgende app til smartphones med både iOS- og Android-styresystemet, men du kan også styre alarmen igennem webmodulet Blaupunkt HomeConnect.

Beskyt dit hjem med en tyverialarm uden abonnement

Blaupunkt Q3200 alarmpakken er en tyverialarm uden abonnement. Det betyder, at du ikke betaler et bestemt beløb hver måned for at føle dig tryg, idet tyverialarmen ikke er tilknyttet en vagtmand. Derimod kontakter alarmen dig og de personer, der er tilknyttet din tyverialarm. På den måde kan dine naboer eller andre kontaktpersoner hurtigt tilkaldes for at undersøge en alarmering og give besked til de rette myndigheder. Uden de ekstra månedlige omkostninger ejer du derfor tyverialarmen helt og holdent, og du kan altid føle dig tryg, hvad enten du er på ferie eller bare gerne vil sove trygt om natten i din egen seng. 

Intelligent hjemmestyring og smart design

Med denne første tyverialarm får du ikke blot et moderne design, du får også en alarm med mange muligheder for intelligent hjemmestyring. Den intelligente hjemmestyring indbefatter blandt andet styring af:

  • Philips Hue produkter
  • Almindeligt lys og lamper
  • Varmekilder som for eksempel radiatorer og varmepumper

Tyverialarmen giver dig dermed ikke kun beskyttelse mod indbrudstyve. De mange smarte hjemmestyringsfunktioner giver dig også god mulighed for at komme hjem til et hus med tændt lys og en behagelig temperatur. En stor fordel ved alarmen er derfor, at hverdagen også bliver mere bekvem.

Let at installere

En Blaupunkt alarm er nem at installere og kan betjenes af alle i husholdningen ved hjælp af den medfølgende app eller via det brugervenlige webmodul. Tyverialarmen kan indeholde op til 40 forskellige sikring- eller de før omtalte hjemmestyringsenheder. Det giver dig ikke kun mulighed for at sikre dit hjem, som du finder bedst, men også at tilvælge nogle af de funktioner, der kan gøre din hverdag bedre. Alle enhederne kommunikerer trådløst med alarmpanelet, så nemmere bliver det ikke. Derudover bevirker den trådløse teknologi også, at opsætningen og installationen af tyverialarmen er til at gå til, og du kan derfor sagtens gøre det hele selv.

Selvom Blaupunkt Q3200 alarmpakken er en dyrere tyverialarm, får du altså en del for pengene. Tyverialarmen er for dig, der mangler en smart og pålidelig alarm til at skræmme indbrudstyvene væk, men som samtidig også leder efter en smart måde måde at lette hverdagen på.

ST-5 villapakke (kæledyrs immun) – 868MHz tyverialarm (https://miraca.dk/868mhz-alarmer-st-5/276-st-5-villapakke-kaeledyrs-immun-868mhz-rabatpakke.html)

3.295 kr.

Den anden tyverialarm, der er en del af tyverialarm testen, er Miracas 868MHz ST-5 villapakke tyverialarm, der, som navnet antyder, passer til villaer. Ikke nok med at tyverialarmen primært passer til villaer eller større boliger, så er den også beregnet til husholdninger med kæledyr, hvilket kan være utroligt praktisk, hvis du og din familie er glade for dyr. Derudover er sensorerne i pakken trådløse, og 868MHz tyverialarmen er en udmærket startpakke. Den indeholder alt, hvad du skal bruge for at komme i gang og sikre din villa, men samtidig er det muligt at udbygge den med flere sensorer efter behov.

Få en privatalarm til din villa

Med 868MHz ST-5 villapakke tyverialarmen er du og din villa godt dækket ind i tilfælde af, at der skulle komme ubudne gæster på besøg. Eftersom sensorerne er trådløse, er det ikke nødvendigt at trække irriterende ledninger til tyverialarmen. Du behøver kun en stikkontakt der, hvor hovedenheden skal hænge. Du kan nemt tilslutte tyverialarmen til en app på din smartphone (iOS og Android), men den understøtter samtidig også mobilnettet. Derfor kan det være en god idé at montere et simkort i tyverialarmen. En af de store fordele ved, at tyverialarmen er en 868MHz alarm, er desuden, at du slipper for trælse fejlalarmer, fordi der er forstyrrelser på 433MHz frekvensen. Det betyder, at naboens dørklokke eller babyalarm for eksempel ikke kan aktivere din alarm. Alarmen er derfor god at investere i, hvis du bor i et nabolag med flere huse tæt på.

Immun over for kæledyr

868MHz ST-5 villapakke tyverialarmen ligger i den dyre ende af tyverialarmer i denne test og koster kr. 3.295, men den er også designet til at dække store huse som villaer med op til 30 sensorer. Du får derfor en del for prisen, og dine kæledyr kan komme og gå uden at aktivere alarmen. Det må anses som en stor fordel, hvis du ikke gider at stå op i tide og utide for at lukke katten ind om natten. En tyverialarm skal helst give dig en følelse af sikkerhed, men ikke komme i vejen for dagligdagen. Ved at investere i en tyverialarm, der er immun over for kæledyr, får du bestemt en alarm, der ikke generer nogen af familiens medlemmer og dermed heller ikke de firbenede af slagsen.

Masser af funktioner

Udover at denne tyverialarm er immun over for kæledyr, har den også en masse andre smarte funktioner, der gør oplevelsen af at have en tyverialarm nem og behagelig. Med denne løsning får du blandt andet:

  • Backupbatteri i tilfælde af strømafbrydelse
  • SMS ved strømafbrydelse og/eller information i appen på din smartphone
  • Op til 8 fjernbetjeninger/tastaturer
  • Automatisk til- og frakobling
  • Indbygget sirene

Denne tyverialarm fra Miraca tilbyder dig altså en række forskellige funktioner, der sikrer din villa og familie.

ST-5 lejlighedspakke – 868MHz tyverialarm (https://miraca.dk/868mhz-alarmer-st-5/274-st-5-lejlighedspakke-868mhz-rabatpakke.html)

1.895 kr.

Er den forrige tyverialarm til villaer lidt for omfattende til dit behov, tilbyder Miraca også en tyverialarm til mindre boliger eller lejligheder til kun kr. 1.895. Med denne tyverialarm er vi dermed nået til den billigste tyverialarm i denne test. Hvis du har en mindre bolig, kan det derfor være en god idé at overveje 868MHz ST-5 lejlighedspakke tyverialarmen. Du kan spare en del penge, men samtidig få mange af de samme smarte funktioner som ved 868MHz ST-5 villapakken.

Tyverialarm til din private lejlighed

868MHz ST-5 lejlighedspakken er en tyverialarm, der nemt sikrer din private lejlighed, mindre bolig eller fritidshus via trådløse sensorer. Du skal derfor blot koble tyverialarmen på dit trådløse netværk og have en almindelig stikkontakt til hovedenheden. Ligesom ved den forrige tyverialarm i testen her kan du styre alarmen ved hjælp af en app på din smartphone, uanset om du har iOS- eller Android-styresystemet. Skulle uheldet være ude, og der sker en strømafbrydelse, har tyverialarmen også et indbygget backupbatteri, hvorfra hovedenheden kan få strøm mellem 24 og 48 timer. Udover at der er en masse penge at spare, kan du derfor også føle dig fuldstændig sikker med denne tyverialarm – også hvis der sker uforudsete hændelser.

Tyverialarmen fås både som almindelig og som kæledyrs immun

Hvis du har en firbenet ven i form af for eksempel en kat eller hund, kan denne alarm også fås med funktionen kæledyrs immun. Ønsker du denne funktion, ender tyverialarmen med at koste kr. 2.195 – altså små 300 kroner ekstra, men så får du også bevægelsessensorer, der ikke aktiveres, bare fordi din kat eller hund går igennem rummet. Har du et kæledyr er det en ret smart funktion. I tilfælde af, at dit kæledyr er en kat, kan det dog være nødvendigt at være ekstra opmærksom på, hvor du placerer bevægelsessensorerne, så din kat ikke forstyrrer sensorens synsfelt ved at hoppe op på møbler. På den måde undgår du, at katten ved et uheld kommer til at aktivere alarmen.

Samme funktioner til billigere penge

Her har du altså en tyverialarm, der giver dig mange forskellige funktioner såsom:

  • Smartphone kontrol
  • 868MHz alarm, der ikke oplever forstyrrelser på 433MHz frekvensen
  • Mange sensor og sirene muligheder

Bor du i en lejlighed i en større by, hvor det ikke altid er nemt at holde øje med skumle typer, kan en tyverialarm være en fornuftig investering. Det samme er tilfældet, hvis du er på udkig efter en tyverialarm til at sikre dit fritidshus. Med denne tyverialarm får du mange fordele, så du kan føle dig tryg i dit eget hjem. Leder du derfor efter en alarm beregnet til mindre boliger, får du med ST-5 lejlighedspakken en tyverialarm, der giver dig alt, hvad du har brug for til at sikre din private bolig.

Opsummering

I testen her har vi testet 3 mulige tyverialarmer til dig, der mangler ekstra sikring i din private bolig. De 3 tyverialarmer varierer lidt i pris, men er også designet til at kunne forskellige ting. I testen finder du derfor tyverialarmer med funktionerne:

  • Intelligent hjemmestyring
  • Immun over for kæledyr
  • Indbygget kamera
  • Alarm ved flere forskellige hændelser og ikke kun indbrud

Priserne varierer ikke synderligt meget, men det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke funktioner du anser som vigtige, inden du køber en tyverialarm. Det kan være en god idé at stille dig selv spørgsmål som for eksempel: Ønsker du en tyverialarm, der kun alarmerer ved indbrud? Og har du brug for at sikre en hel villa eller en mindre bolig såsom en lejlighed? Uanset hvad, så er en tyverialarm det første skridt, hvis du ønsker at passe på din familie, jeres ejendele og uerstattelige værdier.

Tyverialarm test
Bedøm denne artikel
0